Sådan gennemgår du en børnefaglig undersøgelse

En første gennemlæsning skal give et overblik over struktur, tidslinje og hovedkonklusioner. Under den anden gennemlæsning er arbejdet et andet: nu handler det om systematisk at adskille sagsbehandlerens egne vurderinger fra de kilder, der henvises til.

I praksis betyder det, at hver konklusion skal kunne føres tilbage til en konkret oplysning: en afhøring, et notat, et indlæg. Konklusioner uden tydelig kobling bør flages til nærmere gennemgang.

Undersøgelsen henviser normalt til flere forskellige informationskilder: forældre, barnet, skole, PPR, referencepersoner. Ved at sortere oplysningerne efter kilde bliver det synligt, hvornår en enkelt oplysning ligger til grund for et gentagende resonnement.

Det bliver også synligt, hvornår sagsbehandleren veksler mellem at gengive oplysninger og selv at fortolke dem. Det skel er sjældent tydeligt markeret i den løbende tekst.

Når oplysningerne er sorteret, kan konklusionerne efterprøves mod dem. Spørgsmålet er enkelt at stille: hvor i det fremlagte materiale står det, konklusionen bygger på? Hvis svaret er, at konklusionen bygger på en samlet vurdering uden angivne referencer, er den svagt begrundet.

Modsigelser mellem forskellige dele af undersøgelsen er særligt interessante – de udgør ofte de stærkeste indsigelser i et partsindlæg.

LexActa.Cloud udfører denne gennemgang systematisk og peger på, hvor konklusioner mangler belæg i det fremlagte materiale, hvor samme oplysning går igen i forskellige dele af undersøgelsen, og hvilke formuleringer der ofte bærer kommunens argumentation.

Grundlaget er et udgangspunkt for juristens egen vurdering, ikke et færdigt partsindlæg.